Jeg ved det, jeg ved det.. Jeg burde virkelig blive bedre til at opdaterer min blog. Ikke kun for mine fantastiske faste læseres skyld (som jeg stadig ikke forstår hvorfor, jeg har nogle som helst af), men også for min egen. Længere historie - vil måske blive fortalt en anden dag. De sidste par uger til nu, har simpelthen været en kæmpe rutschebanetur.Lad mig begynde med min første mundtlig eksamen, som så var engelsk. Den gik ud over alle mine forventninger. Efter min fremlæggelse var færdig og jeg gik ud af lokalet, for at vente på at få min karakter at vide, regnede jeg med et 4-tal. Måske 7 hvis jeg var rigtig heldig. Men hallo, fuck ja om jeg så lige scorede et svedigt 10-tal! (Jeg lå endda utrolig tæt på 12, hvis bare jeg havde endt nogle endelser rigtigt. Er jeg den eneste som synes, man bare IKKE burde sige når man har ligget tæt på 12?! Grrr..) Men ja, jeg blev utrolig glad for mit 10-tal, næsten lykkelig. Det gik dog mindre heldigt til dansk-eksamen og jeg fik den samme karakter, som jeg også fik i 9. klasse - nemlig 4. Jeg ved ikke hvorfor, men der er bare noget ved den mundtlige danskeksamen, som gør mig pisse nervøs. Mere end alle de andre eksaminer. Men hey, i det mindste bestod jeg og jeg mødte op, dét er jeg stolt over. Nu mangler jeg bare mundtlig matematik d. 20. og så er jeg færdig med 10. klasse. Endelig.
Så har jeg også været til byfest. Og lad mig lige sige, jeg aldrig nogen sinde har været til en bedre byfest. Ever. Især fredagen var fed. Tror jeg det var.. Mistede lidt overblikket, haha. Men jeg blev i hvert fald ude til klokken 5 om morgenen, fik nogle nye venskaber, overvandt personlige grænser/frygter og fået grinet en hel del. Det eneste minus ved at fredagen var så succesfuld var, at de andre dage derefter føltes utrolig kedelige.
Og så er der jo den gode gamle. Kærlighed. Det skal der i den grad holdes en lang pause med. Jeg ved det godt.. Det sagde jeg også sidst, men der bestemte jeg mig for så alligevel at give den endnu en chance. Men det kan jeg så godt se, at jeg nok ikke lige skulle have gjort alligevel. Det har helt klart lige trampet min selvtillid og åbne væsen et hak længere ned, men det skal nok gå. Jeg har ikke brug for en kæreste for at være lykkelig. Og hell, jeg har en helvedes masse fantastiske mennesker omkring mig, som kun vil mig det bedste og som får mig til at smile hver evig eneste dag, uden nogle spørgsmålstegn. Livet er godt nok ♥
